Talent pipeline strategi
Hos Alm. Brand Group værdsætter vi vores medarbejderes udvikling og læring. Vi stræber efter at sikre, at medarbejderne har de nødvendige færdigheder til at udføre deres job og muligheden for at vokse i deres karriere. Vi følger en såkaldt 70/20/10-læringsmetode. Dette betyder, at vi arbejder ud fra et princip om at 70% af læringen kommer fra dagligt arbejde, 20% fra interaktion med kollegaer, og de resterende 10% fra mere formel træning såsom fysiske eller online kurser, webinars, foredrag osv.
I samarbejde med deres leder finder medarbejderen den bedste vej for personlig og faglig udvikling. Alle medarbejdere har hvert år henholdsvis en hel- og halvårssamtale, hvor der udover vurdering af performance og adfærd, defineres udviklingsmål og tages eksplicit stilling til medarbejderens fortsatte karriereønsker og – muligheder. I alle ledergrupper gennemføres der et ”people review”, hvor områdets medarbejdere vurderes i forhold til prædefinerede parametre og hvor der er særligt fokus på fastholdelse, udvikling og motivation af talenter, eksempelvis i form af projektopgaver eller bevægelse mod andre jobs. Målet er at være en attraktiv arbejdsplads, hvor du kan trives og have lyst til at lære og udvikle dig konstant.
I forhold til rekruttering laves der løbende forecasts for den forventede bemandingsudvikling, og hvert halvår besluttes der hvilke organisatoriske områder der skal prioriteres i forhold til særlige ’employer branding’ kampagner, med henblik på at kunne tiltrække de rigtige talenter.
I forhold til ’succession planning’ laver bestyrelsens Nomineringsudvalg en årlig analyse og planlægning for at identificere ledere med koncerndirektørpotentiale.
Lærings- og ledelsesudviklingsprogrammer til ledelsespersonale
Alle ledere har fået lavet en nulpunktsmåling i forhold til koncernens ledelsesgrundlag, baseret på 360 graders feedback. På baggrund heraf har hver leder defineret selvstændige udviklingsmål, som vedkommende på et senere tidspunkt modtager en ”progress report” på, igen baseret på 360 graders feedback.
Herudover tilbydes en række udviklingsmoduler, som er prioriteret i forhold til de tematikker som de fleste lederes udviklingsbehov handler om.
For nye ledere er der et særlig onboarding program, som både introducerer til koncernens ledelsesgrundlag, strategi og værdier, samt de vigtigste koncernfælles processer og systemer.
Der afholdes en årlig konference for alle koncernens ledere med fokus på et særligt udvalgt tema der er særlig relevant i forhold til realisering af koncernens strategi og mål.
Trænings/kompetence programmer for medarbejdere
Alle medarbejdere har hvert år en hel- og halvårssamtale med egen leder, hvor man får feedback på sin performance og adfærd, og de definerede udviklingsmål. Der tages fortsat stilling til medarbejdernes fortsatte karriereønsker og –muligheder.
Der er i koncernen særligt fokus på udvikling via udfordrende opgaver, da erfaring og forskning viser at learning-on-the-job er den mest effektive form for læring. Herudover er der for alle medarbejdere afsat budgetmidler til kompetenceudvikling i form af kursusdeltagelse.
Der udvikles og udbydes hvert år et antal faglige kurser som samles i koncernens uddannelseskatalog.
Koncernens primære karrierevej, i salgsorganisationen, er kortlagt og formaliseret, og karriereveje i øvrige større forretningsområder er under udvikling.
Alle medarbejdere i salgsorganisationen gennemgår løbende certificerings- og re-certificeringsprogrammer, som afholdes af branchens uddannelsesinstitution, Forsikringsakademiet.
Alle nye medarbejdere gennemgår et koncernfælles onboarding program. Herudover er der supplerende, fagspecifikke onboarding programmer i de store forretningsområder.
Hos Alm. Brand gennemføres forsikringsrelateret træning og certificering i samarbejde med Forsikringsakademiet.
En stor gruppe medarbejdere er omfattet af formelle IDD-krav, som løbende monitoreres og opdateres.
Derudover er visse uddannelsesprogrammer obligatoriske for alle medarbejdere at gennemføre årligt. Dette inkluderer online kurser i: GDPR, Compliance og IT-sikkerhed.
Elevplads
Alm. Brand tilbyder en finanselev-uddannelse med henblik på at skabe en succesfuld karriere inden for forsikringsbranchen for den enkelte person. Programmet strækker sig over to år, hvor eleverne både har praktisk on-the-job-læring og mere teoretisk læring på skolen.
Elever allokerer typisk flere dage om måneden til at deltage i skoleundervisning, hvor de fokuserer på teoretisk viden og deltager i projektarbejde og opgaver. Disse uddannelseselementer er afgørende for at give et solidt grundlag inden for finans og forsikringsprincipper.
Den resterende tid er dedikeret til praktisk erfaring hos Alm. Brand Group. Eleverne roterer typisk mellem tre forskellige afdelinger og får indsigt i forskellige aspekter af virksomheden. Denne rotation sikrer en bred forståelse af virksomhedens drift og forsikringsprodukter, fra risikovurdering til skadebehandling.
Efter fuldførelse af finanselevuddannelsen, fortsætter mange af vores elever i en permanent stilling hos Alm. Brand Group. Dette resultat afspejler virksomhedens engagement i at pleje talenter og investere i den faglige vækst hos sine elever.
Alm. Brand optager hvert år et nyt hold finanselever, og har løbende ca. 25 finanselever som deltager i programmet.